Behøver du overhovedet en revisor?

Mange mindre virksomheder er i tvivl om, hvorvidt de bør få deres regnskab gennemgået af en revisor.

Og tvivlen er let at forstå, for reglerne har været skiftende over tid og i øvrigt er det svært at overskue, hvornår en grundig revision betaler sig.

 

Det er egentlig ganske simpelt

Hvad angår lovkrav, er reglerne som sådan ganske simple. Hvis din virksomhed er et selskab med mindst 12 ansatte eller en nettoomsætning på 8 millioner kroner, så er du forpligtet til at få regnskabet revideret. Men mange virksomheder ligger under denne grænse, og hvis man gør det er det værd at forholde sig kritisk til, om revision betaler sig.

 

Det handler også om troværdighed

Der er ingen tvivl om, at man fremstår mere troværdig overfor eventuelle långivere, hvis regnskabet er underlagt revisorens strenge standarder. Men manges behov vil fuldt ud kunne dækkes, eksempelvis af mindre omfattende løsninger såsom et review eller en udvidet gennemgang af regnskabet. Løsninger, der er billigere, men som mange desværre ikke kender til, da kun få revisorer gør noget ud af at reklamere for mulighederne.

I RessourceKompagniet tager vi gerne en snak med dig, og hjælper dig med at vurdere dine behov. Måske vil en ekstern bogføring kombineret med et review være rigeligt med tryghed for banken, måske ikke. Men det er dumt at betale for meget.

2 Comments

  1. vita den 11. september 2017 kl. 11:04

    Hej jeg er en lille enkeltmandsfirma med blomster og gårdbutik, og med en omsætning på 2-3hundrede tusind kr. skal jeg overhovedet have en revisor, jeg har givet små 10000 om året.
    Hilsen Vita

    • Birgitte Feldborg den 14. september 2017 kl. 6:36

      Hej Vita,
      Tak for din besked. Som enkeltmandsvirksomhed med en mindre omsætning er der ikke noget lovkrav om, at du skal have en revisor. Du kan selv bogføre og lave regnskab, hvis du kan det. Du kan også vælge at få hjælp til dele af det ved en bogholder eller en revisor og så bare lave det, du kan og vil selv.
      En revisor kan selvfølgelig give god værdi for virksomheden med råd og vejledning, men det er ikke et lovkrav.
      Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du vil vide mere.
      De bedste hilsner
      Birgitte

Leave a Reply Cancel Reply





Vi er RessourceKompagniet. Vi giver dig gode råd, tips og ideer til din virksomhed. Vi kommer med korte forklaringer og hjælp til din bogføring og dit regnskab, ligesom vi af og til kommenterer på noget af det, vi læser rundt omkring, og som vi tror, at du kan få glæde af.

Tøv ikke med at kommentere på vores indlæg eller med at stille spørgsmål til os. Det vil vi sætte pris på.

 

Se flere gode
RESSOURCER her