AKADEMIFAG:
Iværksætteri i praksis
Er du ledig, og er det blevet tid til at gøre din drøm til virkelighed, så er IVÆRKSÆTTERPAKKEN løsningen for dig.
Mange går med drømmen om at blive selvstændig, men har ikke modet og den nødvendige viden om, hvordan man tager springet. Årsagen er ofte manglende afklaring og fokusering på de beslutninger, der skal træffes, inden man kaster sig ud i eventyret.
Iværksætterpakken består af to moduler, der er udviklet i samarbejde mellem bl.a. Erhvervsakademi Dania, RessourceKompagniet og andre eksperter i forskellige aspekter af iværksætteri. Hele forløbet tager udgangspunkt i det gennemdokumenterede redskab, VækstHjulet®, og giver 10 ECTS-pct. for hvert af modulerne
MODUL 1
På det første modul – Iværksætteri i praksis – arbejder du dig igennem alle forretningsplanens elementer fra A-Z. Du bliver trænet i idé- og produktudvikling, markedsanalyser, prissætning af produkter, salg, markedsføring og alt det praktiske i forbindelse med opstart af eget firma.
MODUL 2
På det andet modul – Salgstræning for iværksættere – går vi mere i dybden med salgsprocessen, der er afgørende for alle firmaers overlevelse. Vi ser på salgsbudgettering, salgsplanlægning, salgsteknikker og salgspsykologi, og du får en grundig, praktisk salgstræning under ledsagelse af salgseksperter med stor praktisk erfaring.
Forudsætninger for optagelse
For at kunne deltage skal du have et produkt, en idé eller ydelse, som du ønsker at tilbyde omverdenen. Før vi kan give endeligt tilsagn om optagelse på uddannelsen, gennemføres en visiteringssamtale som sikrer, at du har gjort dig overvejelser om, hvilket fundament din iværksættervirksomhed skal bygges på, samt om du har den energi, det kræver at etablere egen virksomhed.
Desuden skal du som minimum have afsluttet en hhx, htx, gymnasie- eller erhvervsuddannelse samt have minimum 2 års erhvervserfaring.
Sted
Horsens & Silkeborg. Adresser oplyses ved tilmelding.
Tidspunkt
Se de konkrete tidspunkter på www.iværksætterpakken.dk
Undervisningen foregår i tidsrummet kl. 08.30 – 15.30
Pris
MODUL 1: Kr. 21.609,- ekskl. moms.
MODUL 2: Kr. 21.609,- ekskl. moms.
Begge inkl. materialer.
Desuden får du på modul 1 også bogen “Iværksætteri i praksis – DIN håndbog fra A-Z”.
Tilmelding
Tilmelding og yderligere information fåes ved henvendelse til Lene Lundquist, tlf. 2463 9591 eller e-mail: llu@lundquist-hr.dk.