Er du klar til at stemme om patentdomstolen?

Om mindre end en måned skal vi i Danmark til folkeafstemning om en fælles europæisk patentdomstol – noget, der kan få stor betydning for danske virksomheder, store som små. Men for mange er det svært at overskue, om patentdomstolen er en god idé.

Både for og imod

Fortalere for en fælles patentdomstol fremhæver især, at den gør det billigere og mere enkelt at tage patenter i flere lande på en gang. På denne måde kan eksportvirksomheder spare mange penge på ansøgningsprocedurer, retssager på forskellige sprog, oversættelse af materiale og lignende.

Modstandere af reformen fremhæver til gengæld, at der må forventes et boom i antallet af patenter og retssager, hvilket kan være uoverskueligt for især mindre virksomheder. Derudover har flere udtrykt bekymring for, om reformen kan lede til softwarepatenter ad bagvejen, hvilket ikke er lovligt med de gældende regler.

Du kan læse mere om patentdomstolen og danne dig et overblik over både fordele og ulemper ved et ja, inden du stemmer, i et temanummer, som er udgivet af NOTAT – magasin om demokrati og Europa.

I RessourceKompagniet kan vi hjælpe dig videre til kompetent rådgivning om, hvordan du som patentaktiv virksomhed håndterer patentspørgsmål bedst muligt.

Efterlad en kommentar





Vi er RessourceKompagniet. Vi giver dig gode råd, tips og ideer til din virksomhed. Vi kommer med korte forklaringer og hjælp til din bogføring og dit regnskab, ligesom vi af og til kommenterer på noget af det, vi læser rundt omkring, og som vi tror, at du kan få glæde af.

Tøv ikke med at kommentere på vores indlæg eller med at stille spørgsmål til os. Det vil vi sætte pris på.

 

Se flere gode
RESSOURCER her